Den healende lyd

Du er inviteret på en indre rejse, guidet af nærende og healende lyd, som støtter dig i at mærke fred og balance i krop, sind og sjæl. Instrumenternes vibrationer er kraftfulde og påvirker os positivt - fysisk, psykisk og energetisk.

Lyd er ren medicin!

Jeg bruger min stemme og en række forskellige instrumenter, såsom stemmegafler, syngeskåle, klokker, vindspil, rasler og trommer. Jeg arbejder meget intuitivt og ved ikke hvad der vil udfolde sig, før vi går igang. Lyden har sit eget liv og kommer igennem mig, som det nu engang er mest hensigtsmæssigt for dig eller jer.

Det eneste du skal gøre er at læne dig tilbage og lade dig forkæle. Lydene vil afbalancere dit nervesystem og hjælpe dig til at slappe af. Healingen opstår når vi er i ro og giver slip på at skulle gøre noget bestemt.

 
conscious-design-I1g80PaIo-g-unsplash.jpg
 

Jeg tilbyder både sessioner til grupper, par, familier og enkeltpersoner. Jeg har også god erfaring med babyer, gravide maver og en smuk fødsel.

Sessionen kan foregå i mit terapilokale hos NOR: på Hejrevej i København eller hvor det nu giver mening, alt efter antallet af mennesker. Jeg kommer også gerne hjem til dig, hvis det føles bedst.

Jeg lægger ofte events op på min Facebook-side kaldet “Lydrejse med IDA DEVI”. Disse events er åbne for alle og man finder link til billetter på siden.

Hvis du derimod ønsker en privatsession, er du meget velkommen til at kontakte mig her, så vi kan aftale nærmere.


Jeg blev blæst bagover!
Lydrejsen fik mig helt ned i kroppen og tilbage i barndommen, hvor jeg fik mulighed for se på nogle af mine tidlige sår fra et kærligt sted -med støtte fra Lyden. Fik også en masse inspiration til at tage min kunst op igen.
Ida er mega sød, utrolig autentisk og en ildsjæl ud i kærlighed ❤
Så en klar anbefaling. Det bliver ikke sidste gang jeg deltager!
— Alexander
Det stråler ud af Ida, hvor meget hun holder af at skabe et kærligt, varmt og nærværende rum man trygt kan læne sig ind i, velvidende at man bliver set og støttet hele vejen. Og så både spiller og synger hun fantastisk!
— Elise
Idas lydrejser er en fornem forkælelse for ens system. Det er ret så fascinerende, hvor kraftigt kroppen reagerer på lydens vibrationer og hvilken dyb ro jeg kommer i kontakt med. Ida guider kyndigt og kærligt, så man trygt kan smelte ind i oplevelsen. Kan på det varmeste anbefales!
— Anne